SESSION RAMPER – UDVIKL DINE SKILLS

Vores Session Ramper, der passer perfekt til indkørslen, haven eller vejen. Ramperne kan kombineres og gør det muligt at skate derhjemme, øve tricks og holde session – også når du ikke kan komme i skateparken.

Frihed til at Skate

Få friheden til at skate, når det passer dig. Se bort fra åbningstider og overfyldte skateparker, og forestil dig at starte din dag med et par tricks eller afslutte den med en session efter skole eller arbejde. Dette er også ideelt, hvis du bor langt fra en offentlig skatepark og ønsker at spare køreturen. At skate hjemme fungerer desuden som et godt alternativ til skærmtid og andre indendørsaktiviteter, og det opfordrer til at være aktiv og fordybe sig.

Progression i eget Tempo 

Med dine personlige ramper kan du udvide din pose af tricks og eller mestre de basale tricks i dit eget tempo. Dette giver også muligheden for at øve et specifikt trick du ønsker at lave i streeten eller i en skatepark.

Udendørs Design

Vores ramper er skabt til det alsidige danske vejr med et robust udendørs design. Materialerne er nøje udvalgt til dette formål, herunder komposit skate-plader, trykimprægnerede reglar, galvaniseret stål, overfladebehandlede skruer og kantforseglede fenol krydsfinerplader. Ramperne har en levetid på over 5 år og kan forlænges yderligere, når de opbevares i tørvejr under ekstreme vejrforhold.

Ramper for alle Niveauer

Vores ramper er udviklet gennem års erfaring med rampekonstruktion, hvilket inkluderer utallige tests og iterationer. Resultatet er et design, som vi selv finder både tilfredsstillende og underholdende at bruge. Vi har fokuseret på at skabe ramper, der er forholdvist mellow og derfor opfordrer til læring og udvikling. Dette kommer til udtryk i f.eks. Quarterpipens relativt milde hældning, som er udfordrende uden at være overvældende. Vi har også fokuseret på store køreflader på ramperne, så man har tid til at sætte sine tricks op, og på hvordan copingen stikker ud, hvilket er tilstrækkeligt, men minimerer risikoen for at hænge fast.

Alle Typer Hjul og Samvær

Uanset om du foretrækker skateboard, løbehjul eller rulleskøjter, er vores sortiment af private ramper designet til at understøtte alle former for skating. Dette gør dem til det ideelle valg for enhver skater, der ønsker at udforske og forbedre sine færdigheder. Samtidig er ramperne det perfekte samlingspunkt, hvor venner og familie på tværs af generationer kan samles om skating.